Spring til indhold
Idrætselever på friluftstur

Adventureløb og riffelskydning på årets friluftstur for idrætsklassen

2. g-idrætsklassen d25 var på friluftstur i sidste uge, hvor programmet bl.a. stod på adventureløb, mountainbike-banekørsel, riffelskydning, biologifeltarbejde og friluftsliv.

Bland faglighed og sociale aktiviteter med fagene idræt og biologi, så har du opskriften på en både sjov og lærerig ekskursion for gymnasieelever, der har idræt som studieretningsfag.

Der var to overnatninger på turen, og både vejret og stemningen var i top begge dage – og så blev humøret heller ikke dårligere af at overvære AGS-roholdet give SSS klø i rodysten som en del af turens afslutning.

Tre ud af fire roere var fra 3. g’ernes idrætsklasse, så d25 er allerede begyndt at glæde sig til at skulle forsvare trofæet til næste år. Skulle det lykkes, vil det blive den tredje sejr på Alssund i træk.

AGS er det eneste almene gymnasium i Sønderjylland, der kan tilbyde en studieretning med idræt.