Spring til indhold
AGS College front Illustration, Zeni Arkitekter

AGS College: Efterskoleliv i din gymnasietid

Vi har igangsat udviklingen af et helt nyt kollegie, der skal bygges sammen med gymnasiet. Det nye AGS College kan stå klart allerede i 2024.

Forestil dig dine tre gymnasieår kombineret med et efterskoleliv. Det kan blive virkelighed allerede i 2024, når planerne om et AGS College kan være færdigrealiseret. Ideen er opstået ud fra et ønske om at kunne tilbyde muligheden for tre unikke gymnasieår, ikke kun for elever i Region Syd, men i hele Danmark og Nordtyskland.

AGS er det eneste gymnasium i landsdelen, der af Undervisningsministeriet har fået bevilling til at udbyde en studieretning med idræt, og i kombination med den historisk stærke scienceprofil – samt en yderst attraktiv beliggenhed –  vil AGS College kunne tilbyde noget helt unikt til fremtidige gymnasieelever, der ønsker noget særligt, både fagligt og socialt, i forbindelse med deres gymnasietid.

Hovedkonceptet bag arkitekturen i AGS College er fællesskab i ungeperspektiv, hvor der både er attraktive rum til at være sig selv og sammen med vennerne. Herunder kan du se illustrationerne af Zeni Arkitekter, der også har tegnet hovedbygningen i AGS og derfor har videreført de bedste elementer og tanker fra gymnasiets mange rum til fællesskab.

AGS College bygges i forlængelse af det nuværende gymnasium og har politisk opbakning fra Sønderborg Kommune.

Læs også nyheden om AGS College i Jydske Vestkysten her.

AGS College front Illustration, Zeni Arkitekter
AGS College - Køkken
Illustration af kollegieværelse Zeni Arkitekter