Spring til indhold

AGS-elev fik sit vinderspring i faldskærm

AGS-eleven Erik Bøgelund Hertel fik en af sit livs store oplevelser, da han sprang ud i faldskærm under Koldings aftenhimmel.

Springet var en førstepræmie, som han havde vundet sammen med sin klasse på SDU, da gymnasielever fra landsdelen dystede i en konkurrence om at konstruere den bedste minifaldskærm. Erik og hans fysikhold viste sig at lave den bedste af alle prototyper, da de blev testet i et 12,5 meters fald i Alsionbygningen i Sønderborg.

Faktisk vandt AGS førstepræmier i alle tre kategorier: PREMIUM CLASS AWARD for den samlet set bedste faldskærm; et smukt bæredygtigt design med propeller af genbrugspap sikrede den såkaldte INNOVATION AWARD, og endelig vandt fysiklærer Kaspar Nissen TEACHER AWARD for bedste og flotteste lærerfaldskærm.

Hele klassen var inviteret med til Kolding Faldskærmsklub, hvor klassen kunne se og hylde Eriks modige spring. Se billeder fra dagen her: