
AGS-elev modtager uddannelseslegat
Marie var indstillet til legatet af sin lærer i fysik, Martin Glitrup, der i sin anbefaling bl.a. understreger, at Marie et kendetegnet ved et højt fagligt niveau, som hun har opnået gennem en stor arbejdsindsats og høj koncentration i fysiktimerne gennem hele sin gymnasietid.
Marie Voss Petersen modtager et legat på kr. 5.000, som skal gå til en mere avanceret computer, da hun søger om optagelse på Medicinalkemi og Kemi på Aarhus Universitet. Computeren skal Marie bruge til dataindsamling i forbindelse med det praktiske arbejde i laboratorierne. Marie har deltaget både i Georg Mohr-matematikkonkurrencen og Kemi OL.
Zonta er en international organisation, der har som mission at styrke kvinder i hele verden gennem særlige projekter og som fortaler for ligestilling.
Zonta arbejder aktivt for at forbedre kvinders juridiske, politiske, økonomiske, uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige og faglige status på globalt og lokalt plan gennem service- og fortalervirksomhed. Zonta har støttet projekter i 57 lande.
Du kan læse mere om Zontas arbejde her.
