AGS’ musiklærer vinder af TV2’s PIANO i Aarhus
Stort tillykke til vores musiklærer Yavar Askari, der blev den dygtige vinder af PIANO, da TV2-programmet besøgte Aarhus Hovedbanegård.
Yavar deltog i konkurrencen med et smukt medley til sin afdøde iranske far bestående af tre udvalgte sange fra den danske højskolesangbog. Det rørende øjeblik kunne hverken popmusiker Mads Langer eller koncertpianist Tanja Zapolski stå for, og dermed blev Yavar den af de 13 deltagere i Århus, der skal spille med de to professionelle dommere til den store afslutningskoncert i Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Tillykke, Yavar! Og ikke mindst tak for at inspirere eleverne til at spille musik på AGS!