Spring til indhold
Elever til biotekmesterskaber

Biotekmesterskaber og Kemi-OL

AGS-elever har for nylig udmærket sig i både biotekmesterskaber og Kemi-OL.

BioTEK-mesterskaberne er en årlig ”case competition”, som har været afholdt i Kalundborg siden 2019, hvor elever på ungdomsuddannelser i 2. g, 3. g eller 2. år HF har dystet på tværs af landet.

BioTEK-mesterskaberne har (når der ikke er coronabegrænsninger) en messedel med stande fra virksomheder om mulige karriereveje, ligesom man typisk kan se posterpræsentationer fra øvrige deltagere. Derudover kan der være mulighed for oplæg mv. i dagens løb.

Biotekklassen c23 fra AGS fremlagde deres case om kemisk syntese, hvor de også skulle inddrage FN’s verdensmål. Da mesterskaberne blev afholdt virtuelt, var der også tilføjet en ekstra konkurrence i ”Bedste stemningsbillede”, og her vandt AGS’erne 1000 kr. for deres opstilling foran dammen i AGS-gaden. D. 1. marts afgøres det, om også deres præsentationsvideo af casen i konkurrencen er nok til en præmie.

Også i Kemifaget har AGS’erne for nylig gjort sig bemærket, da hele tre elever med kemi på A-niveau, nemlig Signe Linn Glöckner og Mads Riis fra ab22 samt Marie V. Petersen fra c22, deltog i Kemi-OL i København.