Spring til indhold
Idrætselever på skydebane

Elever på idrætsstudieretningen skyder med skarpt

Det kræver koncentration, tålmodighed og ikke mindst en rolig vejrtrækning at ramme inden for skiven. Det lærte 1. g’erne på idrætsstudieretningen, da de fik geværer i hænderne på Kær Vestermarks skydebane.

Sønderborg Skyttekreds stod bag instruktion i sportens færdigheder, og d24 både skød, ramte bullseye og fik – udover en sjov oplevelse – også et indblik i sportens krav til teknik og den rolige hånd.

AGS er det eneste gymnasium i Sønderjylland, der kan tilbyde STX-elever en studieretning med idræt. På idrætsstudieretningen har eleverne dobbelt så meget idræt i deres skema i forhold til andre elever, og deres øvrige fag tilpasses interessen for det idrætsfaglige.