Spring til indhold

Idræt

Idræt for alle | Kun på AGS

AGS er Sønderjyllands eneste almene gymnasium, hvor du kan få en studieretning med idræt.

Stafetløbere

Eneste STX med idrætsstudieretning

Dobbelt så mange idrætstimer

AGS har fået en særlig tilladelse af Undervisningsministeriet til at udbyde en studieretning med idræt, fordi vi igennem mange år har opbygget et særligt attraktivt idrætsmiljø.

Så lige meget om du er motionist, entusiast, elitesportsudøver eller Team Danmark-elev, får du de bedste betingelser for at dyrke den idræt, du elsker – og dobbelt så meget idræt i dit skema med din egen idrætsklasse.

Elever forlader træningslokale

Gratis fitness og gode faciliteter

På AGS har du altid adgang til to store haller og et fitnesscenter, som giver mange muligheder for forskellige idrætsgrene – og så er der aldrig pladsmangel i indesæsonen. I udesæsonen har vi et kæmpe græsareal, som vi benytter til bl.a. fodbold, flagfootbal, ultimate og andre sjove idrætsgrene. Herudover kan du bruge tre baner til streetbasket og to beachvolleybaner.

Studieturen på idrætsstudieretningen

Mærk suset på studieturen

Som den eneste tager idrætsklassen på adventure-tur, hvor du og dine klassekammerater bliver sat på adrenalinsusende aktiviteter som bl.a. klatring, rapelling, canyoning og adventurerace.

I den smukke natur vil du prøve fysisk krævende og længerevarende aktiviteter, både i højderne og under vandet. Det giver dig en helt særlig forståelse for, hvad der sker med kroppen, når du udfordrer dig selv både fysisk og mentalt.

Specialiseret idrætsvejledning

Elite og Team Danmark-elever

Hvis du er elitesportsudøver eller Team Danmark-elev, tilpasser vi dit skema, så du får ro til at passe din sport.

Du vil blive tilknyttet en særlig Team Danmark-studievejleder, der også er idrætslærer og derfor kan hjælpe dig personligt med at skabe overblik over din hverdag som studerende og seriøs sportsudøver.

Team Danmark-elev klatrer

"AGS giver mig mulighed for bedre sammenhæng i hverdagen som Team Danmark-elev."

Mathias Rask Junker, klatrer

Unikt sammenhold

Idrætsklasserne har det fedt

Idrætsklasserne har det bare sjovere! Udover faciliteterne, som du også har adgang til i fritiden, er der altid en særlig god stemning i idrætsklasserne. Faget er med til at give et godt fællesskab i klasserne, som også skaber en positiv ånd i de andre fag. Idrætslinjens praktiske dimension, der er anderledes fra de mere boglige fag, giver gode afbræk i ugen og er med til at holde motivationen oppe.

Ekstra tilbud til dig, der bare ikke kan få nok

Frivillig idræt

På AGS afholder vi mange ekstra turneringer, fordi det bare er fedt at mødes til venskabelig konkurrence. Bl.a. vil du få mulighed for slå dine lærere i volleyball, fodbold, basketball og beachvolley, selvom de altid prøver deres bedste 😀 Har du andre gode ideer til arrangementer, er du mere end velkommen til at foreslå nye initiativer – vi finder ud af det sammen!

Fødselsdagens traditionsrige stafetløb rundt om gymnasiet

Fest og stafetsejre på stribe

Hvert år holder AGS en kæmpe fødselsdagsfest med udsmykning, lege, fest og ikke mindst det traditionsrige stafetløb rundt om gymnasiet. Her kan du komme med på holdet og kæmpe om æren på 6 x 1000 meter, hvor sejren efterhånden også er ved at blive en tradition.

Et unikt samarbejde med mange fordele

Brug Idrætshøjskolens faciliteter

Du kan nyde godt af de mange fordele ved samarbejdet med vores nabo, Idrætshøjskolen Sønderborg. Vi låner deres faciliteter og instruktører til forløb, der ellers ikke er mulige på almindelige gymnasier – bl.a. svømning, klatring, high rope-bane samt et særligt teambuildingophold på deres attraktive skole i 3. g. Forløbene er forbeholdt vores idræt B-elever enten i studieretning eller på valgfag. Det er også på IHS, du kan træne under Sønderborg Talent Akademi.

Nye mountainbikes

Hyggelige friluftsture på mountainbike

Skolen har nye og velholdte mountainbikes, som du bl.a. kan bruge til vores friluftstur i 2. g, hvor hele klassen og et par idrætslærere overnatter i skoven og kommer lidt tættere på naturen.

Kapløb på sundet

Stærke drenge og piger

Til Statsskolens fødselsdag dyster vi på Alssund i romatchen, hvor de to stærkeste piger og drenge kan kæmpe sig til den ærefulde plads i båden ved den årlige udtagelse.

Idrætslærere på AGS

Læreren Christian Lindekrans

Christian Lindekrans

Idræt, biologi

cl@ags.dk

Læreren Camilla

Camilla Todsen

Idræt, biologi, studievejleder

ct@ags.dk

Læreren Martin Ladefoged

Martin Ladefoged

Idræt, historie, studievejleder

ma@ags.dk

Læreren Kerry Moeskjær

Kerry A. Moeskjær

Idræt, engelsk, studievejleder

ke@ags.dk

Læreren Anne R. Nielsen

Anne R. Nielsen

Idræt

ae@ags.dk