
Forårscafé med 1. g’ernes film-, musik- og kunstværker
Når man starter i gymnasiet, vælger man enten billedkunst, musik eller mediefag. Og her i slutningen af foråret blev det traditionen tro endelig tid til at vise værkerne frem for de stolte forældre.
Aftenen bød bl.a. på kortfilm om aktuelle emner set fra de unges perspektiv, kunstværker der forholdt sig til temaet ”Hjem” og toner i både klassiske og moderne variationer – og store klapsalver til alle de unge dygtige ”kunstnere”, der har lagt kræfter – og ikke mindst mod – i at fremføre værkerne for publikum på en scene.
Se billederne fra aftenen her.