”Jeg kunne ikke være mere taknemmelig” – brev fra tidligere elev roser lærerne på AGS
Sigrid Damgaard Christensen, i midten til højre i gul trøje, fra sin tid på AGS.
Når man ser bort fra de mange hyggelige cafeer og sjove fester, kan gymnasietiden også være hårdt arbejde, hvor man hver uge udsættes for mange forskelligartede udfordringer i historie, fysik, dansk, engelsk, idræt og mange andre fag.
Men de tre år med danskstile, matematikopgaver og spanske gloser kan alt sammen også være en fantastisk rejse og den mest inspirerende periode i et ungdomsliv, hvor man er ved at finde ud af, hvem man er og gerne vil være.
På AGS ser vi det netop som vores fornemmeste opgave at hjælpe eleverne med at finde ud af, hvad de gerne vil i livet- og enten blive rigtig gode eller bare lidt bedre til det. Og det er lige meget, om det er inden science, idræt, samfundsfag, musik eller sprog.
Derfor bliver vi både glade, stolte og beærede af at modtage et brev, som vi gjorde for nylig. Det dumpede pludselig ind i mailindbakken hos rektor en helt almindelig skoledag. Afsenderen var en tidligere sproglig AGS-student ved navn Sigrid Damgaard Christensen, som nu er startet på Aarhus Universitet. Hun ville bare så gerne have, at lærerne på AGS hørte, hvor meget de har betydet for hende. Og mange tak for det, Sigrid. At modtage sådanne breve gør både vores og hele uddannelsessektorens arbejde så meget mere meningsfyldt.
Efter aftale med Sigrid kan du her læse hendes brev til rektor Jeppe Kragelund, hvor hun fortæller om sin tid på AGS.
Kære Jeppe
Nu går første semester på tysk sprog, litteratur og kultur ved Aarhus Universitet langsomt mod sin ende for én af AGS’ studenter anno 2020. Derfor skriver jeg på denne oktoberdag i håb om, at du vil videregive nogle ord til lærerstaben:
Der går ikke én dag, hvor jeg ikke takker historie- og oldlærerne for at sætte tingene i et større perspektiv; samfundsfagslærerne for at forklare de samfundsmæssige fænomener, vi støder på i dagligdagen; matematik- og fysiklærerne for de “søde ligninger” og forklare tingene en ekstra gang for en sprogelev – og fortælle, at man sagtens kan klare sig godt inden for naturvidenskaben, selvom man har kommaer og kasus på hjernen; latinlærerne for at lægge søjlerne inden for sprognørderiet; engelsklærerne for dagligt at udfordre os til at tænke i større baner; tysklærerne for at presse på og fordre et højt niveau, men samtidig at puste til videbegæret; og dansklærerne for at samle op på alle fag og lade os sprogligt udfolde os.
AGS-lærerne er på den måde den dag i dag stadig med mig, når jeg sidder i auditorierne i Nobelparken flere timer væk fra Sønderborg. De tillod mig dengang at være nysgerrig, stille spørgsmål og mødte mig i denne dannelsesproces; og jeg kunne ikke være mere taknemmelig for alt det, det har gjort og lært mig (også selvom jeg nok var lidt af en Spørgejørgen eller til tider modvillig elev)! Meget af den viden, som der bygges ovenpå i dag, er noget, jeg lærte i gymnasiet – og hele måden at slå om og drage paralleller på tværs af fag, er også noget, jeg lærte hos jer – af lærerne.
Gymnasiet pustede til gnisterne, og nu kan jeg ikke få nok af denne fordybelsesproces, som så småt blev prikket til i gymnasiet. Der, hvor lærerne tog os ud over pensum, måske halede nogle lidt langt-ude-analyser ud af os, og kom med små finurligheder, som at foreslå et digt af H.C. Andersen i matematiktimen, fordi man ikke lige forstod Pythagoras’ læresætning, eller inddragelse af litteratur, fordi eleverne vil værdsætte det; dét, at lærerne mødte os i vores læringsproces, var fænomenalt. Forhåbentlig vil du give bare nogle af disse ord videre til de (hvis du spørger mig) dygtigste lærere i Danmark.
De største hilsner
Sigrid Damgaard Christensen
Sproglig student fra AGS 2020