Spring til indhold

Åbent hus

Åbent hus på AGS 2024

Åbent hus 2024 afholdes den 16. januar kl. 19:00 - 21:00. Sæt X i kalenderen, og kom og oplev et gymnasium, der har stærke tilbud inden for science, idræt, musik, samfundsfag og sprog - og hvor eleverne har medbestemmelse og sætter pris på at være.

Rektor byder velkommen til Åbent hus

Mød elever, lærere, studievejledere og rektor

Hvad sker der til Åbent hus?

Skolens rektor, Jeppe Kragelund, byder velkommen og fortæller mere om AGS, herunder elevtrivsel, de særlige undervisningstilbud, det gode fællesskab og alle de andre ting, der gør AGS til et stærkt gymnasievalg. Herefter er der rundvisning ved skolens elever, hvor vi viser både fag og skolens mange sociale aktiviteter frem. Bl.a. Underhuset, hvor fredAGSbaren hører til, Elevrådet, frivillig musik, festudvalget og mange andre elevstyrede udvalg.

Science, idræt, samfund, musik, sprog

Fem områder med unikke tilbud til dig

På AGS jar vi et stort udbud af studieretninger, blandt andet studieretningen med idræt, som vi er det eneste almene gymnasium i Sønderjylland, der har fået dispensation af Undervisningsministeriet til at udbyde, hvilket betyder dobbelt så meget idræt i dit skema i forhold til almindeligt C-niveau.

Desuden har vi unikke sciencefaciliteter; stort samfundsfagligt engagement bl.a. inden for den grønne omstilling; et sprudlende musikmiljø samt flotte resultater med sprogfagene. Tilmelding er ikke nødvendig. Vi glæder os til at se dig!

Andre tilbud til jer, der ikke kan komme

Går du på efterskole?

Hvis du går på efterskole og ikke har mulighed for at møde op tirsdag d. 16. januar, er du altid velkommen til at kontakte os. Så finder vi en tid til en personlig rundvisning og en snak med en studievejleder eller ledelsesrepræsentant.

Skriv til os på ags@ags.dk eller ring 74 42 05 01
, så finder vi en dato, der passer dig.

Gense livetransmissionen sidste års Åbent Hus