Fester og fredagsbarer

Også tid til sjov

Elever fester

Store bands spiller til AGStival

Flere fester på AGS

Der er flere fester på AGS! Og de fleste er arrangeret af eleverne selv. Så bliver de nemlig, ligesom de vil have dem! Gymnasiefesterne er mest for skolens egne elever, men til udvalgte begivenheder åbnes der også op for gæster, så man kan feste med alle sine bedste venner.

Et eksempel på sådan en fest er vores store succes AGStival, som afholdes om foråret, hvor alle med studiekort er velkomne. Her hyrer vi større kunstnere og skaber på den måde gymnasiets egen lille festival.

Hele dagen forvandles til en fest!

Skolens fødselsdag slår dem alle

Skolens fødselsdag er den mest populære af alle festerne. Her møder eleverne udklædt ind til morgenmad, hvor lærerne har sørget for underholdning. Bagefter er der quizløb, tovtrækning og burgere til alle, før det for alvor går løs i det store stafetløb, hvor vores stafethold dyster mod byens andre gymnasier. Om aftenen konkurrerer eleverne igen – denne gang på bedste oppyntningkoncept – og så er der fest!

Årets store begivenhed

Den magiske gallafest

Til 3. g’ernes gallafest bliver limousinerne og de store kjoler kørt frem. Du vil blive inviteret til lanciers og gallamiddag og selvfølgelig blive modtaget af begejstrede fotografer på den røde løber, før aftenens store fest skydes i gang.

Hæng ud med vennerne, før I går på weekend

Byens fedeste fredAGSbar

Det er også AGS-eleverne, der arrangerer fredAGSbaren. Så lad os give ordet til dem:
På AGS har vi byens fedeste fredAGSbar, hvor vi sælger gode kolde forfriskninger til den billigste pris! Bag fredAGSbar er et udvalg, som altid står klar bag baren til at servicere dig. En gang om måneden bliver der lavet forskellige turneringer, så du sendes på weekend på den bedst tænkelige måde.
Det foregår i Underhuset, hvor der er bløde sofaer til afslapning og hygge med dine kammerater. Med andre ord: fredAGSbar er det helt perfekte sted at mødes både med dine venner, og dem der kunne blive det. Såååå, ses vi dernede??