
Se billeder fra første skoledag
Traditionen tro blev der taget rigtig godt imod de nye 1. g’ere, som mandag 9. august startede deres tre år på AGS. De blev mødt af introelever i deres klasser, som havde forberedt velkomst, udsmykning samt introlege i deres nye stamlokaler. Herefter var der TOUR DE AGS rundt om gymnasiet, hvor lærerne stod klar på poster med sjove opgaver.
Før frokost gik det traditionsrige indvielsesritual i gang på den store plæne, hvor 1. g’erne marcherede igennem skolens øvrige elever på plænen. Her blev de både hyldet med konfetti og drillet med lidt vand. Og så blev der tændt op i bålfadene, så man kunne tilberede skolens frokostarrangement over gløderne.
Endnu engang en hyggelig introdag, hvor alle eleverne tog de første skridt til at lære hinanden at kende. Hjertelig velkommen til AGS!
Se billederne her.